​Fagligt veluddannet personale​

Fokus på nærvær og tillid​

Tæt på offentlig transport​

Tandlægeskræk​ tager vi stort hensyn til

​Er du på udkig efter en tandlæge i Aarhus, der kan hjælpe dig med din tandlægeskræk? Vi er placeret på Ryesgade ved Strøget i Aarhus Centrum, og vi kan sørge for at give dig en tandbehandling, hvor vi tager hensyn til din tandlægeskræk.

Tandlægeskræk er et meget normalt fænomen, som mange lider af. Det er noget, der får mange til at undgå tandklinikker helt. Selvom det kan være svært at komme af sted til tandlægen, hvis du lider af tandlægeskræk, vil det altid være bedre at komme oftere afsted og nøjes med mindre, forebyggende behandlinger. Alternativet kan nemlig være, at du skal igennem en større behandling, hvis du udsætter tandlægebesøget alt for længe på grund af din tandlægeskræk.

Hos Tandlægerne Ryesgade forstår vi dine frustrationer over at have tandlægeskræk. Det er selvfølgelig noget, vi tager seriøst, når du henvender dig til os. Vi kan tilbyde dig en tandlægebehandling, hvor vi tager særlige hensyn til din tandlægeskræk for at give dig en behagelig oplevelse.​

Hvad er tandlægeskræk?

Det kan være meget individuelt, hvad tandlægeskræk indebærer for den enkelte person. Grundlæggende er det jo skrækken for at gå til tandlæge, fordi man er bange for, at det gør ondt, eller at der sker noget med ens tænder. Uanset hvilken følelse det vækker i dig, når du skal til tandlægen, skal du vide, at der ikke er noget galt i at have tandlægeskræk. Vi hjælper dig gerne med at håndtere det på den bedst mulige måde.​

Tandlægeskræk kan gøre, at du bliver mere nervøs end normalt, at du føler dig anspændt eller dårlig. Uanset hvad du føler, er det altid bedst at dele det med os. På den måde kan vi nemlig hjælpe dig igennem tandlægebesøget på den bedste måde. Vi lytter til dine bekymringer og finder frem til den løsning, der bedst muligt tager hensyn til din tandlægeskræk.​

Frygter du at gå til tandlægen?

​Hos Tandlægerne Ryesgade behøver du ikke frygte din tandbehandling. Vi kender til mange af de følelser, der kan være forbundet med at gå til tandlæge. Du vil opleve, at alle på tandklinikken er nærværende og lægger sig i selen, for at du får en god oplevelse på klinikken. Vi taler med dig igennem hele din behandling, så du kan føle dig tryg.

Alle behandlinger kan udføres smertefrit ved hjælp af lokalbedøvelse. Dette kan være en måde at mindske din tandlægeskræk på, da du ikke skal frygte, at det gør ondt. Hos Tandlægerne Ryesgade anvender vi en yderst skånsom teknik, når vi bedøver din tand. Du vil derfor heller ikke opleve smerte, når du bliver bedøvet.

Husk, at vi er til for dig. Fortæl os, hvis du er bange for eller utryg ved, så er det nemmere for os at:

  • ​Give dig en behandling der foregår i dit tempo
  • ​Tage hensyn, hvis du har brug for en pause i behandlingen
  • ​Informere dig grundigt om fremgangsmetoden
  • Give dig det bedste udgangspunkt for en god behandling.

Vi kommer ikke med nogen overraskelser igennem behandlingen, da vi hele tiden informerer dig om, hvad vi foretager os. Det er med til at give dig en forsikring om, at der ikke sker noget uventet. Vi vil rigtig gerne give dig fornemmelsen af, at vi er en tandlægeklinik, du kan stole på.

Lad ikke din tandlægeskræk styre dig

Selvom det kan være rigtig svært at styre sin tandlægeskræk, kan det gøre en stor forskel, hvis du føler, at du kan slappe helt af. Vores erfaring siger os, at trygge omgivelser kan have en stor indflydelse på din oplevelse ved tandlægen. Vi kan give dig nogle omgivelser, hvor du kan få lov til at slappe helt af og tage det i dit tempo under din behandling.

Ring til os og få en snak om din tandlægeskræk – det hjælper

Forebyggende arbejde er altid godt. Derfor er det vigtigt, at du holder en sund mundhygiejne, så du mindsker risikoen for huller i tænderne eller sygdomme i tænder og tandkød. Det gør dit forløb mere behageligt og din behandling nemmere og hurtigere.

Du er altid velkommen til at ringe til os og tale med en af vores tandlæger om din tandlægeskræk. Det er en god ting, at vi kender til din tandlægeskræk inden din behandling. På den måde kan vi i fællesskab tilrettelægge din behandling, så du får den bedste oplevelse.

​Ring til os på telefon 86 12 40 12. Her kan vi få en uforpligtende snak om, hvordan vi bedst muligt tager hensyn til din tandlægeskræk.​

Vil du vide mere om tandlægeskræk, kan du blive klogere på Tandlægeforeningens hjemmeside. Her har du også mulighed for at teste, om du har tandlægeskræk.​

Bestil tid til tandbehandling

Udfyld venligst nedenstående formular for at sende forespørgsel om tid. Vi vender retur hurtigst muligt med en bekræftelse på din bestilling.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontaktinformation

Åbningstider​

Mandag - torsdag: 08:00 - 16:00

Fredag: 08:00 - 14:00

Udvalgte mandage har klinikken åben til kl. 18:45 - ring og book nu

Ved brug for tandlægevagten i weekenden og udenfor almindelig åbningstid, ring 40 51 51 62

Anmeldelser

interface interface interface interface interface

Vurderet 5 / 5 stjerner ud fra mere end 11 anmeldelser fra Facebook​ og Google