​Fagligt veluddannet personale​

Fokus på nærvær og tillid​

Tæt på offentlig transport​

Paradentosebehandling med stor grundighed

​Alle kan udvikle paradentose, der også kendes som "de løse tænders sygdom". En paradentosebehandling kan være vanskelig, men vi kan hjælpe dig på vores tandklinik på strøget i Aarhus centrum. Hos Tandlægerne Ryesgade kan vi hjælpe dig med en grundig paradentosebehandling.

​Hvis tandkødsbetændelsen ikke behandles, kan den brede sig ned langs tandens overflade og ødelægge de fibre, der holder tanden fast i knoglen samt den knogle, som tanden sidder fast i.

Der er således tale om paradentose, når der er sket skade af tændernes omkringliggende væv samt reduktion i knogleniveauet i forhold til tandens længde. 

Se illustrationer af paradentose:

Let paradentose

Svær parandentose

Hvad er paradentose og tandkødsbetændelse?

​Paradentose er en kronisk tilstand af tandkødsbetændelse. Tandkødsbetændelse opstår, når du ikke får børstet nok i overgangen mellem tand og tandkød. Her kan der samle sig bakterier, som kan udvikle sig til tandkødsbetændelse.

Ved paradentose kan der måles unormalt dybe tandkødslommer. Ved dybe tandkødslommer er det svært at holde tænderne rene i dette område. Bakterier og tandsten sætter sig under tandkødet som fremmer tandkødsbetændelse og forværrer dermed tilstanden.

Ved fremskreden paradentose bliver tænderne løse, da der er forsvundet en betragtelig del af knoglen omkring tænderne (fæstet). Tænderne kan også “vandre” som følge heraf. I værste tilfælde mistes tænder på grund af tandkødsbetændelse.

Paradentose opstår ofte i 30- til 40-årsalderen. Der er dog enkelte, der får paradentose som ung/barn. Denne paradentose er ofte forholdsvis aggressiv. De første tegn på paradentose opdager du sjældent selv, før sygdommen er fremskreden. Paradentose er den hyppigste årsag til tandtab for voksne over 40 år.

Vi varetager din behandling af paradentose

​Hos Tandlægerne Ryesgade i Aarhus varetager vores dygtige tandplejere din paradentosebehandling. 

Paradentosebehandlingen består af følgende:

  1. ​Først foretages en paradentoseundersøgelse for at danne et overblik over sygdommens progression.
  2. ​Herefter fjernes de bløde belægninger, tandsten fra tænderne, samt de aflejringer, som er i de fordybede tandkødslommer.
  3. ​Dernæst foretages der afglatning af rodoverfladen (tandrodsrensning).
  4. ​Der instrueres ligeledes i renhold af tænderne med henblik på at bremse tandkødsbetændelsen.

Efter paradentosebehandlingen kontrolleres der, om der er opnået den ønskede reduktion af tandkødslommerne samt ophør af aktiv tandkødsbetændelse.

Hvis tandkødslommerne forbliver meget dybe, og der stadig er aktiv tandkødsbetændelse, kan det være nødvendigt med genbehandling eller at foretage en paradentoseoperation. Formålet med denne operation er at rense rodoverfladerne på svært tilgængelige steder, fjerne kronisk betændelsesvæv samt at reducere tandkødslommerne.

Hensigten med paradentosebehandling er at stoppe sygdommens vækst og reducere tandkødslommernes dybde, så det er muligt at holde tænderne og tandkødet rent. Alt efter hvor fremskreden sygdommen er, kan der være behov for gentagne hyppige behandlinger. I nogle tilfælde er det en livslang proces med regelmæssige paradentosebehandlinger for hele tiden at have kontrol over sygdommen. 

Efter en paradentosebehandling

Når du er blevet behandlet, kræver det, at du holder en god mundhygiejne for at undgå, at sygdommen vender tilbage. Tandlægens behandling er kun med til at hindre sygdommen i at udvikle sig

Du bør derfor altid være opmærksom på din egen mundhygiejne og eventuelle tegn/symptomer på tandkødsbetændelse. ​​Spørg gerne din tandlæge eller tandplejer til råds om, hvordan du bedst muligt passer dine tænder. ​

​Har jeg paradentose?

​Hvad er symptomerne på paradentose, hvem rammes - og hvad skyldes den?

De fleste opdager ikke, at de har paradentose. Derfor er det en god ide at være opmærksom på følgende:

  • ​Røde tandkødsrander
  • ​Hævet tandkød
  • ​Blødende tandkød ved tandbørstning
  • ​Dårlig ånde
  • ​Dårlig smag i munden.

De hyppigste årsager til paradentose er følgende:

  • ​​En dårlig mundhygiejne.
  • ​​Rygning: Tobaksrygning øger risikoen for paradentose, da nikotin får blodkarrene til at trække sig sammen. Det bevirker, at på trods af tandkødsbetændelse eller paradentose, bløder tandkødet næsten ikke og kan derfor se “sundt” ud.
  • ​​Genetik: Paradentose er arveligt. Det betyder, at nogle familier har større risiko for at udvikle sygdommen end andre.
  • ​​Mundtørhed: Kan ofte være en bivirkning af anden medicin eksempelvis blodtryksænkende eller nervemedicin.
  • ​​Kroniske sygdomme, som diabetes og rheumatoid artritis. Betændelse i munden kan have en negativ effekt på forløbet af kroniske sygdomme. Samtidig kan kroniske sygdomme forværre paradentose.
  • ​Hormonelt: Kvinder i menopause/gravide.

Vil du vide mere om paradentose, kan du læse mere på Tandlægeforeningens hjemmeside.

Hvad koster en paradentosebehandling?

Priserne på behandling af paradentose kan variere, alt efter hvor fremskreden sygdommen er, og hvor stort omfanget er. Prisen kan derfor være forskellig fra patient til patient.

Skal du have foretaget en mere omfattende behandling af paradentose, kan vi tilbyde dig en afbetalingsordning. Det giver dig mulighed for at dele regningen op i mindre beløb, uden du skal gå på kompromis med den behandling, dine tænder har brug for.

Bestil tid til en behandling af paradentose og tandkødsbetændelse

​Har du spørgsmål til paradentosebehandlingen, eller ønsker du at bestille en tid til at få behandlet din paradentose, kan du kontakte os på telefon 86 12 40 12, på e-mail: mail@tandlaegerneryesgade.dk eller gennem vores kontaktformular nedenfor.

Bestil tid til tandbehandling

Udfyld venligst nedenstående formular for at sende forespørgsel om tid. Vi vender retur hurtigst muligt med en bekræftelse på din bestilling.

 
 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontaktinformation

Åbningstider​

Mandag - torsdag: 08:00 - 16:00

Fredag: 08:00 - 14:00

Udvalgte mandage har klinikken åben til kl. 18:45 - ring og book nu

Ved brug for tandlægevagten i weekenden og udenfor almindelig åbningstid, ring 40 51 51 62

Anmeldelser

interface interface interface interface interface

Vurderet 5 / 5 stjerner ud fra mere end 11 anmeldelser fra Facebook​ og Google